Position Title: Masterdata Coordinator
Silkeborg, DK, DK-8600
Har du styr på dine data?
Trives du i en hverdag, med fokus på effektivitet, struktur og koordinering?
I Swedish Match Denmark søger vi en Master Data Administrator, som vil sikre en høj kvalitet samt koordinering af stamdata for materialer, blandinger og produkter for Swedish Match fabrik i Silkeborg.
Velkommen til Swedish Match
Swedish Match Danmark A/S producerer og sælger røgfrie tobaksprodukter, herunder bl.a. nikotinposer og nikotinfrie produkter. På vores moderne fabrik i Silkeborg arbejder 240 dedikerede medarbejdere fordelt mellem produktion, lager, kvalitet og administration.
Vi er en forretning i rivende vækst, og du vil få en spændende hverdag, hvor du får en selvstændig rolle med mulighed for at præge løsningerne indenfor dit felt. Du får frihed under ansvar, samt dygtige og engagerede kollegaer. Hertil vil du få en grundig oplæring i virksomhedens systemer og processer.
Er vi et godt match?
Du bliver stamdata koordinator i vores udviklings- og produktforbedringsprojekter, hvor du sammen med dine kollegaer sikrer en fuldstændig og korrekt præsentation af produktdata i vores systemer. Dertil bliver du en del af implementeringsprojekter og skaber masterdata til nye og eksisterende produkter for at muliggøre vores internationale ekspansion.
Du vil løbende arbejde med udvikling og forbedring af standardiserede processer og instruktioner for masterdatastyring. Hertil indgår du i et tæt samarbejde med dine kollegaer i supply chain, indkøb, kvalitet og product management både lokalt og globalt.
Dine primære arbejdsopgaver er derudover at:
- Koordinere indsamling af produktdata i udviklingsprojekter
- Sikre korrekt og opdateret produktinformation i ERP systemet
- Oprette nye varer med varenumre og navn i ERP systemet
- Definere og specificere styklister for produktblandinger og færdige produkter
- Sikre nye og opdaterede ingrediens- og procesopskrifter i produktionens styresystem
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en uddannelse og eller stor erfaring inden for fødevareteknologi, controlling eller tilsvarende, men relevant erhvervserfaring og passion for data er det vigtigste.
Som person er du god til at samarbejde på tværs i en organisation, hvor du bidrager til god kommunikation og struktur. Du er en hjælpsom og en god kollega der bidrager positivt til teamet.
Derudover er du:
- Kvalitetsbevidst, systematisk og detaljeorienteret.
- Proaktiv og god til at opsøge informationer og ny viden.
- Fortrolig med ERP/produktdata-systemer og har stærke IT-kundskaber. Dertil er erfaring med Dynaminc 365 F&O en fordel, men ikke et krav.
- Ansvarsbevidst og trives i en selvstændig rolle.
- Kommunikativ stærk på både dansk og engelsk.
Interesseret?
Så søger du stillingen ved at sende en ansøgning sammen med dit CV. Søg stillingen hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende leder Christoffer Ogéus +46 70 323 60 12.
Vi glæder os til at høre fra dig.
#SWMA